Historien bag

Gilleleje Bådebyggeri ligger, som navnet siger, i Gilleleje, på toppen af Sjælland.

 

Her har været bådebyggeri siden 1850. De nuværende ejere, Niels Andersen og Jan Skibstrup, overtog Bådebyggeriet i 1987. De er begge udlært i Hundested, henholdsvis hos Hundested Bådebyggeri v/ Poul Molich og Fa.Vejmann og Sørensen.

De havde således en bred baggrund for at føre bådebyggeriet videre.

Firmaet beskæftiger mellem 10 og 20 ansatte. Vi bestræber os på altid at have lærlinge, så det stolte håndværk kan fortsætte.

 

Vi arbejder både indenfor træ, stål, aluminium og komposit. Det være sig restaureringer og nybygninger.

 

I begyndelsen var det meste af omsætningen baseret på fiskebåde, men i takt med at fiskeflåden mindskedes og mange af de resterende blev jern- eller glasfiberbåde,  kom  nye og andre job til.

 

I dag favner vi bredt. Vi har selvfølgelig stadig mange fiskebåde som kunder, men derudover renoverer og reparerer vi Bådefarten i Lyngby, turistbåden på Arresø, i Nyhavn er det Spar Shipping, Donna Wood, Bådteateret samt Canal Tours, hvortil  vi har leveret 18 nybygninger.

 

Derudover har vi hvert forår en del både som sejler med lystfiskere, især fra Helsingør. Vi har også lavet større renoveringer af flere fine, ældre fartøjer, f.eks. Galeasen ” Mester”, Tolvmeteren Thea og Tolvmeteren ”Anita”.

Vi har haft besøg af det islandske firma North Sailing, som med deres fine gamle islandske egetræsbåde, sejler tusinder af turister på hvalsafari omkring Island og Grønland. Vi renoverede senest Opal, i vinteren 2015/2016

 

Gennem tiden har vi også haft en del husbåde til reparation.

Mest ældre udrangerede færger som er omforandret til bolig.

En af de størrer ombygninger, var "Skansehage", der nu ligger permanent i København

 

 

Gilleleje Bådebyggeri anno 1951